1 Således lod Herren mig skue: Se, der var en kurv sommerfrugt. 2 Og han sagde: “Hvad ser du, Amos?” Jeg svarede: “En kurv Sommerfrugt!” Da sagde HERREN til mig: “Enden* er kommet for mit Folk Israel; jeg vil ikke længer bære over med det.” { [*på hebr. Ordspil med Sommerfrugt.] } 3 Paladsets Sangerinder skal jamre på denne Dag, så lyder det fra den Herre HERREN, Dynger af Lig er henkastet alle Vegne. 4 Hør, I, som knuser de fattige, gør det af med de arme i Landet 5 og siger: “Hvornår er Nymånen omme, så vi kan få solgt noget Korn, Sabbaten, så vi kan åbne vort Kornsalg, gøre Efaen lille og Sekelen stor og med Svig gøre Vægten falsk 6 for at købe den ringe for Sølv, den fattige for et Par Sko og få Affaldskornet solgt?” 7 HERREN svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer jeg én af deres Gerninger! 8 Må Jorden ej skælve derover og enhver, som bor på den, sørge? Den stiger overalt som Nilen og synker som Ægyptens Flod. 9 På hin Dag lader jeg det ske, så lyder det fra den Herre HERREN, at Solen går ned ved Middag, og Jorden bliver mørk ved højlys Dag. 10 Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders Sange til klage, lægger Sæk om alle Lænder, gør hvert et Hoved skaldet, bringer Sorg som over en enbåren, en bitter Dag til sidst. 11 Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN, da jeg sender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brød, ikke Tørst efter Vand, men efter at høre HERRENS Ord. 12 Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord til Øst for at søge HERRENS Ord, men finder det ej. 13 Den Dag vansmægter af Tørst de fagre Jomfruer og unge Mænd, 14 som sværger ved Samarias Synd, som siger: “Ved din Gud, o Dan!” “Ved din Skytsgud, o Be'ersjeba!” de skal falde, ej mere stå op.