1 Den Tale er troværdig; dersom nogen begærer en Tilsynsgerning* har han Lyst til en skøn Gerning. { [*en Gerning som Menighedsforstander. Ap. G. 20, 28. Fil. 1, 1.] } 2 En Tilsynsmand bør derfor være ulastelig, én Kvindes Mand, ædruelig, sindig, høvisk, gæstfri, dygtig til at lære andre; 3 ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmål, men mild, ikke kivagtig, ikke pengegridsk; 4 en Mand, som forestår sit eget Hus vel, som har Børn, der ere lydige med al Ærbarhed; 5 (dersom en ikke veed at forestå sit eget Hus, hvorledes vil han da kunne sørge for Guds Menighed?) 6 ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens Dom. 7 Men han bør også have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor; for at han ikke skal falde i Forhånelse og Djævelens Snare. 8 Menighedstjenere bør ligeledes være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding, 9 bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed. 10 Men også disse skulle først prøves, og siden gøre Tjeneste, hvis de ere ustrafelige. 11 Kvinder* bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige, tro i alle Ting. { [*d. e. rimeligvis: Menighedstjenerinderne. Rom. 16, 1.] } 12 En Menighedstjener skal være én Kvindes Mand og forestå sine Børn og sit eget Hus vel. 13 Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen på Kristus Jesus. 14 Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg håber at komme snart til dig; 15 men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Søjle og Grundvold. 16 Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han, som blev åbenbaret i Kød, blev retfærdiggjort i Ånd, set af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed.