1 Da kom Mændene fra Kirjat-Jearim og hentede HERRENS Ark op til sig og bragte den til Abinadabs Hus på Højen; og hans Søn El'azar helligede de til at vogte HERRENS Ark. 2 Fra den Dag Arken fik sin Plads i Kirjat-Jearim gik der lang Tid; der gik tyve År, og hele Israels Hus sukkede efter HERREN. 3 Da sagde Samuel til hele Israels Hus: “Hvis I vil omvende eder til HERREN af hele eders Hjerte, skil eder så af med de fremmede Guder og Astarterne; vend eders Hu til HERREN og dyrk ham alene, så vil han fri eder af Filisternes Hånd!” 4 Derpå skilte Israelitterne sig af, med Ba'alerne og Astarterne og dyrkede HERREN alene. 5 Da sagde Samuel: “Kald hele Israel sammen i Mizpa, så vil jeg bede til HERREN for eder!” 6 Så samlede de sig i Mizpa og øste Vand og udgød det for HERRENS Åsyn, og de fastede den Dag og sagde der: “Vi har syndet mod HERREN!” Derpå dømte Samuel Israelitterne i Mizpa. 7 Da Filisterne hørte, at Israelitterne havde samlet sig i Mizpa, drog Filisterfyrsterne op imod Israel; og da Israelitterne hørte det, blev de bange for Filisterne. 8 Og Israelitterne sagde til Samuel: “Hold ikke op med at råbe til HERREN vor Gud, at han må frelse os af Filisternes Hånd!” 9 Da tog Samuel et diende Lam og bragte HERREN det som Brændoffer, som Heloffer; og Samuel råbte til HERREN for Israel, og HERREN bønhørte ham. 10 Medens Samuel var i Færd med at bringe Brændofferet, rykkede Filisterne frem til Kamp mod Israel, men HERREN sendte den Dag et vældigt Tordenvejr over Filisterne og bragte dem i Uorden, så de blev slået af Israel; 11 og Israels Mænd rykkede ud fra Mizpa, satte efter Filisterne og huggede dem ned lige til neden for Bet-Kar. 12 Derpå tog Samuel en Sten og stillede den op mellem Mizpa og Jesjana; og han kaldte den Eben-Ezer*, idet han sagde: “Hidtil har HERREN hjulpet os!” { [*dvs. hjælpens Sten.] } 13 Således bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere ind i Israels Land, men HERRENS Hånd lå tungt på Filisterne, så længe Samuel levede. 14 De Byer, Filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron til Gat; også Landet der omkring frarev Israelitterne Filisterne; og der var Fred mellem Israel og Amoritterne. 15 Samuel var Dommer i Israel, så længe han levede; 16 han plejede årlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizpa og dømme Israelitterne på alle disse Steder; 17 derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit Hjem, og der dømte han Israel. Og han byggede HERREN et Alter der.